Drops

Alt om DROPS

Er du strikker, så kan der næppe være nogen tvivl om, at du også kender Dropsgarnet fra Garnstudio. Der findes alle farver og stort set alle de kvaliteter du kan drømme om og til fornuftige priser.

Garnstudio er en verdensomspændende virksomhed, der ikke bare sælger garn, men også tilbyder deres brugere eller besøgende adgang til et kæmpe katalog af gratis opskrifter, instruktioner, tutorials og inspiration indenfor alt, hvad der har med garn at gøre. Det er et kæmpe univers, som enhver garnentusiast bør kende til. Herunder kan du læse korte introduktioner til de forskellige garnkvaliteter, opskrifterne og en række andre ting, der er gode at vide, hvis du er ny strikker og mangler inspiration eller information.

Dropsgarn og -strik – de forskellige garntyper

På selve hjemmesiden finder du en oversigt over alle de forskellige garnkvaliteter og farver samt en let og brugervenlig liste over de forskellige forhandlere, der har netop den kvalitet du søger efter på lager. Fordi der findes så mange forskellige kvaliteter er det ikke alle forhandlere, er har hele sortimentet og derfor er det en rigtig smart og anvendelig feature, at du kan søge på forhandleren af en bestemt kvalitet og endda se prisen inden du klikker dig videre.

Herunder kan du læse kort om de mange forskellige kvaliteter Drops tilbyder.

Air

Drops Air er et helt specielt garn, der kombinerer alle uldens kvaliteter med en mere let og holdbar fremstillingsmetode, der giver en længere løbelængde og lettere modeller. Air er et ’blow yarn’, hvilket betyder, at det ikke er spundet som almindeligt garn, men i stedet et fint net, der fyldes med små, finddelte fibre. Ligesom med alle andre kvaliteter kan du være heldig at finde Drops Air på tilbud.

Alaska

Er et helt klassisk og tykt uldgarn, der ikke er behandlet. Det er fremstilet af 100% ren uld og kan både bruges til almindelig strik og til at filte.

Alpaca

Et 100% alpakkagarn, der er blødt og varmt. Alpakka har en anden overflade end alminelig uld og derfor kan folk, der alllers ikke bryder sig om uld mod huden i visse tilfælde godt bære alpakka.

Alpaca Bouclé

Bouclé er et effektgarn, der består af en stærk tråd spundet om alpakka, således at der dannes en lang række løkker. ’Bouclé’ betyder løkke på fransk og det er netop de små løkker af alpakka, der udgør garnets specielle udseende.

Andes

Andes er et garn, der består af en blanding af uld og alpakka, som er spundet sammen, så begge fibrene fremstår fra deres bedste side. Det er et varmt og holdbart garn, der er blødt og lækkert at strikke i.

Baby Alpaca

En fantastisk blanding af de bløde, varme alpakkafibre og de smukke, skinnende silkefibre. Kombinationen gør at garnet er både smukt og stærkt – det er perfekt til babytøj.

Baby Merino

Blødt og lækkert uldgarn I den fineste kvalitet. Garnet er superwashbehandlet hvilket gør, at det kan gå i vaskemaskinen, men også, at det giver sig rigtig meget, når det skylles op første gang.

Belle

En blanding af hør, bomuld og viscose, der gør det til et oplagt garn, når du skal strikke sommertoppe eller andre lette projekter til brug i varmere vejr. Du kan bruge det sammen med en følgetråd i uld, hvis du vil bruge det som helårsgarn.

Big Delight

Et lækkert og tykt garn, der har bløde farveovergange og derved selv skaber et mønster i dit strikketøj. Det er spundet at en tråd og har varierende tykkelse, så det får en spændende struktur, når det strikkes op.

Big Merino

Blødt, elastisk og kraftigt garn, der ligger flot, når det strikkes op. Det er superwash behandlet, så det giver sig en del ved første opskylning, men er et godt valg, hvis du skal strikke struktur eller snoninger.

Brushed Alpaca Silk

Et smukt og ‘håret’ garn, der giver et lækkert og let look til de fleste projekter. Du kan både strikke i garnet alene eller bruge det sammen med en af de mange andre kvaliteter for en kraftigere og varmere overflade.

Bomull-Lin

En blanding af bomuld og hør, der giver et lækkert og let garn med en flot struktur. Det egner sig perfekt til sommerbeklædning. Det har hørrens lethed og bomuldens blødhed.

Cotton Light

Halv bomuld og halv polyester for et lettere og mere holdbart garn, der egner sig rigtig godt til klude eller tæpper. Det kan vaskes i maskinen uden at det bliver hårdt og mister sin glans.

Cotton Merino

En blanding af uld og bomuld, der har bomuldens blødhed og de isolerende egenskaber fra ulden. Et rigtig godt alternativ til dem, der ikke bryder sig om ren uld eller finder det for varmt.

Delight

En tyndere version af Big Delight, der har samme fine farvespil og håndspundne look. Det er perfekt til sjaler eller boleroer, hvor der gerne må være lidt spil i farverne.

Eskimo

Et tykt og blødt uldgarn, som er let spundet af en tråd. Det er perfekt til de moderne chunky projekter eller til filtning af hjemmesko eller tasker og huer.

Fabel

Et strømpegarn, der har en høj slidstyrke samtidig med at ulden sørger for at fødderne forbliver varme og tørre gennem vinteren.

Flora

En tynd variant af Lima og en blanding af uld og alpakka for et blød og isolerende garn til sweatre i alle størrelser og former. Det er et fint spundet garn, der egner sig til stort set alt, hvad du kunne ønske dig at strikke.

Glitter

En følgetråd, der sætter lidt glimmer på tilværelsen. Det tynde glimmer kan strikkes sammen med alle andre kvaliteter og giver dit strikketøj et ekstra pift.

Karisma

!00% klassisk, ren uld, der er superwashbehandlet og derfor kan gå i vaskemaskinen. Det er et af de mest populære garner og findes i en lang række farver, der gør det passende til alt fra islandske sweatre til tæpper.

Kidsilk

Den mest populære kvalitet i øjeblikket. Alle danske og nordiske designere sværger til kidsilk, som en let og luftig mulighed for at skabe feminine og farverige modeller. Brug den som følgetråd eller strik med den alene.

Lace

Det tyndeste garn på listen. Fremstillet, så det giver det perfekte udgangspunkt for blondestrik og hulmønstre. Brug det alene, som følgestråd eller i forbindelse med detaljer på større arbejder.

Lima

En blanding af alpakka og uld, der giver en blød overfalde, men stadig har alle de kendte egenskaber fra ulden. Som Flora, men kraftigere.

♥ You #7

Helt klassisk bomuldsgarn i den tynde ende. Det er blødt, let at arbejde med og findes i mange farver. Det er et godt valg til tæpper og små hæklede tøjdyr.

♥ You #8

Kraftigt bomuldsgarn i samme bløde kvalitet som kvaliteten herover men tykkere. Det er et blødt og tyngt garn, der egner sig til alt fra projekter til hjemmet og bløde toppe til sommeren. Skal du strikke i bomuld til baby er det også et oplagt valg.

♥ You #9

Bomuldsgarn fremstillet i genbrugsfibre. Findes i smukke og let nistrede farver. Garnet er både blødt og dejligt at arbejde i og ligesom alt andet bomuld er det mere formfast end uld.

Melody

Endnu et håret garn, men i den tykkere ende. Fordelen ved at vælge et garn som dette er, at der kan strikkes store og kraftige projekter uden de bliver tunge og ubehagelige at have på. Har en følelse, der minder om mohair, men er fremstillet af alpakka og uld.

Merino Extra Fine

Blød og lækker uld, der passer perfekt, hvis du skal strikke til små børn eller babyer med sart hud. Det er et garn med alle uldens egenskaber – men uden den lidt kradsende overflade. Superwashbehandlet og let at arbejde med.

Muskat

Tung og lækker bomuld fra Egypten, der ikke bare er lækkert at arbejde med, men også har en skinnende og silkeblød overflade. Det er merceriseret, hvilket er det, der giver garnet den skinnende overflade og sørger for, at det er både smukt og lækkert.

Nepal

Den  tykkeste uld/alpakka blanding, fra Drops. Det er en blød og lækker kvalitet, der er perfekt til tykke, vamsede sweatre til voksne og børn. Det giver den optimale isolerende effekt sammen med den bløde overflade fra alpakkaulden.

Nord

Et strømpegarn, der kombinere alle de bedste egenskaber fra fibrene. Styrke, blødhed og varme. Det giver lækre, varme strømper, der holder formen og forbliver pæne i længere tid.

Paris

Blødt og løst spundet bomuldsgarn i den tykke ende. Det bliver luftigt og blødt, når det strikkes op, men samtidig tungt og behageligt at arbejde med. Det findes både som almindeligt bomuldsgarn, men også en version, der er fremstillet af genbrugte fibre fra denim.

Polaris

Super chunky uldgarn i samme kvalitet som Eskimo, men meget tykkere. Det er et garn, der egner sig rigtig godt, hvis du vil filte det færdige projekt eller bare gerne vil strikke nogen lækkert og kraftigt.

Puna

Kraftigt og blødt alpakkagarn, der giver en mere luksuriøs og fin overflade end den rene uld. Det er tungere, men har samtidig en mere håret overflade, der gør det endnu varmere end uld og samtidig blødere mod huden.

Safran

Blødt, skinnende og mere fastspundet bomuld i den tynde ende. Det er let at arbejde med og har en flot, ensartet overflade, når det strikkes op. Et let skin og en fin, glat struktur i garnet og det færdige arbejde.

Sky

En videreudvikling af Air, der er let, luftigt og behageligt at have på. Det er både perfekt til store projekter som tæpper og ponchoer, men også mindre projekter til børn, der trænger til en lækker sweater, der kan holde dem varme gennem vinteren.

Hvad er Garnstudio – Drops Design?

Garnstudio er firamet bag Drops garn og Drops Design. Det er et af de største, mest veletablerede og kendte brands indenfor garn og strik i hele Norden. Med et kæmpe udvalg af forskellige kvaliteter og farvekort, der vil gøre selv regnbuen misundelig, så er det også et mærke, der er repræsenteret i mange forskellige sammenhænge indenfor hobbygenren.
Selve firmaet blev etableret for mere end 30 år siden og mange af de oprindelige kvaliteter er stadig på markedet i dag.

Det er et brand, der arbejder rigtig meget for at udbrede kærligheden til strik og garn gennem fordelagtige priser og adgang til omkring 7000 forskellige gratis opskrifter til hele familien og hjemmet.

Kender du det ikke allerede, så er hjemmesiden bestemt et besøg værd!

Hvor kan man købe Drops garn? Drops garnforhandlere

Der findes en lang række forhandlere landet over ( og ligeledes i udlandet). Hvis du er på udkig efter en bestemt kvalitet kan du på siden gå direkte ind på den givne kvalitet og klikke dig frem til en fuldstændig liste over forhandlere, der har kvaliteten i deres sortiment.

Det giver dig ikke bare en oversigt over forhandlerne, men også priserne og placeringen af butikkerne i forhold til dig.

Du kan både finde helt almindelige forhandlere, men også det, der hedder ’Drops Super Stores’, som er dem, der forhandler hele sortimentet eller store dele af det og derfor også følger de kampagner og tilbud der køres på hjemmesiden.

Det er altid let bestille Drops garn på nettet hos forskellige forhandlere, for chancerne for at du kan finde alt det du skal bruge et sted er kæmpe stor.

Drops garn – tilbud og udsalg

Fordi Garnstudio er så stort et brand og har forhandlere over det meste af verden, så kan de også sælge deres garn til yderst fordelagtige priser og samtidig opretholde en fin kvalitet. Det betyder dog ikke, at der ikke er tilbud og udsalg på garnet.

Som oftest kan du finde udgående farver og kvaliteter på tilbud hos de individuelle forhandlere, ligesom nogle af dem vælger at lave deres egne kampagner og tilbud. Det er dog oftest Garnstudio selv, der står for Dropskampagnerne, der køres flere gange årligt.

Følger du med på Faccebook, Instagram eller en række af de andre brugte sociale medier, så kan du blive informeret, når der er nye kampagner og, hvor du kan finde Dropsgarn på udsalg eller tilbud eller billigt Dropsgarn.

Hvad kan du strikke med Drops Garn?

Det er kun fantasien, der sætter grænser, når det kommer til at beslutte, hvad du skal strikke med Dropsgarn.

På hjemmesiden finder du en lang række flotte og udførlige opskrifter, der ikke bare er skrevet, men også fotograferet og med adgang til videotutorials til de forskellige teknikker, der bruges til arbejdet.

Nogle af de ting du kan strikke er:

  • Drops Poncho

Både tykke og tynde. Det er en rigtig god måde at øve sig i forskellige teknikker på og en poncho kan bruges på kolde aftener eller ud over en tynd jakke, når det er koldt udenfor.

  • Drops hjemmesko og tøfler

I de tykke kvaliteter kan du strikke lækre og varme hjemmesko og vil du gerne give dem lidt ekstra kan mange af mønstrene også filtes for mere holdbarhed. De er perfekte til børnehaven eller skolen.

  • Drops djævle hue

Den evigt populære strikhue til de små nyfødte. Der findes næppe en hospitalstaske eller en barselsgave, der ikke indeholder en blød og lækker hjemmestrikket djævlehue.

  • Drops babyhue

Er du ikke til den klassiske djævlehue, så finder du også en række andre søde og sjove opskrifter på babyhuer på Garnstudios hjemmeside.

  • Drops babysokker

Både som almindelige sokker, men også små futter, der kan holde babys fødder varme i barnevognen eller i bæreselen.

  • Drops sjal

Sjaler, kan bruges både som værn mod kulden på kølige aftener, men også som varme og hyggelige tørklæder i vinterkulden. Strik i alle farver og tykkelser du kan forestille dig.

  • Drops strømper

Hold fødderne varme med lækre strømper i uldgarn. Det findes i flere forskellige tykkelser og en bred vifte af farver, så du kan sætte lidt ekstra spræl på hverdagen – også i de mørke måneder.

  • Drops babytæppe

Når du strikker tæpper er det den oplagte mulighed for at afprøve nye teknikker og mønstre, fordi du ikke skal være opmærksom på andet end selve strukturen. Det er også en sød og dejlig gave til en lille ny, der skal holde sig varm.

  • Drops damebluser og -trøjer

Det er ikke kun til damer, du kan finde opskrifter, for der findes et kæmpe udvalg til både baby, barn og herrer.

Strik lige de modeller du drømmer om og tilpas dem perfekt til din egen størrelse ved at følge opskrifterne eller udfordre fantasien ved at prøve og ændre undervejs.

Både hækling og strik er blevet mere moderne gennem de sidste år – specielt her i Norden. Der kommer flere og flere spændende designs til og farvemulighederne følger moden til punkt og prikke.

Er du ikke allerede hoppet på strikke- eller hæklevognen, så er Garnstudio det oplagte sted at starte. Du finder ikke bare garn og opskrifter, men også udførlige beskrivelser af teknikker og metoder der vil gøre din strikkekarriere lettere. Går du i gang nu, kan du med lidt god vilje nå at strikke alle dine julegaver inden december rammer.

Hjemmesiden er en ren skattekiste og du finder endda en strikkeskole, der kan hjælpe dig til at komme god i gang med pindende – og en tilsvarende mulighed indenfor hækling, hvis du er mere til det. Rigtig god fornøjelse!