Hvis du strikker, så bruger du det måske ind imellem, men hækler du, så kender du det med sikkerhed – bomuldgarn! Det er den form for garn, der findes i flest farver og det var muligvis også din mormors foretrukne kvalitet – sammen med akryl.

I dag er bomuld meget mere. Det er både et garn du kan strikke og hækle med, men også en fiber, der ofte bruges sammen med andre, animalske varianter som; silke, uld og hør. Bomuld er blødt, let at arbejde med og holdbart især, når du skal lave ting som hæklede eller strikkede puttedyr, klude, hæklede tæpper eller lignende. Læs med og bliv klogere på de mange ting bomuldsgarn også kan være.

Hvad er forskellen på bomuldsgarn 8/8 og bomuldsgarn 8/4

Når der tales om bomuldsgarn 8/8 eller 8/4 er det helt kort to forskellige tykkelser. De to tal på hver side af skråstregen har hver sin betydning og skal derfor forklares hver for sig.

Før skråstregen

Som regel er det et ottetal, der befinder sig foran skråstregen, men, der findes også kvaliteter, hvor der står 12. Det refereres til selve trådenes tykkelse og, hvor meget der skal gå pr gram. Som I gamle dage var det dette tal man brugte til at regne løbelængden ud. På en garntype 8/4 vil løbelængden som regel ligge på omkring 170 meter/50 gram.

Efter skråstregen

Tallet her fortæller dig, hvor mange tråde det færdige garn er spundet af. I de ovenstående tilfælde er det altså hhv 8 eller 4 og alle tråde er af samme tykkelse (som forklaret ovenfor). Et bomuldsgarn 8/8 vil altså være dobbelt så tykt som et bomuldsgarn 8/4.

Hvilke mærker bomuldsgarn findes der?

Stort set alle producenter af garn har en eller to bomuldskvaliteter i deres sortiment og derfor er listen af forskellige mærker liges lang, hvis ikke længere, end listen over garnproducenter. Der er dog nogle, der er mere populære og lettere at få fat på ende andre.

  • Drops bomuldsgarn – tæller en lang række forskellige tykkelser, glathed og looks
  • Mayflower bomuldsgarn– har et flot udvalg af farver og kvaliteter
  • Hjertegarn bomuldsgarn – er rigtig gode til at lave flotte, klare farver og en kvalitet, der egner sig specielt godt til strikkede og hæklede karklude i bomuldsgarn

Ud over det helt almindelige bomuldsgarn findes der hos de fleste også et økologisk bomuldsgarn, en pimabomuld og en merceriseret bomuldsgarn.

Forskellen på de tre er helt simpel, men kvaliteten og det færdige produkt er vidt forskelligt:

Økologisk bomuld

Hvis du vælger økologisk bomuldsgarn frem for almindeligt vil det betyde, at miljøet er sparet for en række forskellige pesticider og andre giftstoffer. Alt efter, hvilken mærkning garnet har, kan du

Desuden forvente, at det er fremstillet under forhold, der lever op til en forudbestemt standart for både produktet og arbejderne, der fremstiller det.

Pimabomuld

Luksusbomuld er der også nogle, der kalder det. Det er en helt speciel form for bomuld, der har ekstra lange fibre og derfor skal håndplukkes for ikke at blive filtret eller ødelagt. Det er en kompliceret og tidskrævende proces og derfor er det færdige produkt også en del dyrere end almindelig bomuld. Skal du strikke beklædning vil der dog også være stor forskel på følelsen af almindelig bomuld og pimabomuld mod huden.

Merceriseret bomuldsgarn

Hvis du ser bomuldsgarn med en skinnende overflade, der minder lidt om silke og er både glat og blødt, så er det med stor sikkerhed merceriseret bomuld. Det betyder, at bomulden gennemgår en proces, der for fibrene til at trække sig sammen og skabe en mere glat og skinnende overflade. Det er en kemisk proces og derfor kan du ikke finde merceriseret bomuld, der også er økologisk.

Hvad kan du lave med bomuldsgarn?

Selv om det ikke umiddelbart er  det oplagte valg til store strikkede beklædningsdele, så er der rigtig mange muligheder for både at bruge strikkepinde og hæklenåle, når du arbejder med kvaliteten.

For eksempel er billigt bomuldsgarn rigtig godt til dig, der gerne vil lære at strikke eller hækle, fordi det glider godt på både pinde og nåle og du ikke investerer mere i dit projekt end at du kan give op ed god samvittighed, hvis det går i kludder.

Generelt er ting til hjemmet rigtig populære at lave i forskellige former for bomuldsgarn og du finder rigtig mange søde og spændende opskrifter på nettet. For eksempel har vores fokus på miljøet betydet, at strikkede og hæklede karklude er mere populære end nogensinde før. En hæklet karklud i bomuldsgarn er en smuk værtindegave i stedet for den almindelige blomst og så holder den også længere.

Du kan også lave en hæklet kurv i bomuldsgarn eller lækre pudebetræk og tæpper til havestuen. Fordi bomuldsgarnet findes i så mange forskellige farver og er så let at arbejde med, så er det også et rigtig godt valg, hvis du gerne vil have lidt farve på hverdagen og hjemmet.

Skal du lave en barselsgave er der også rig mulighed for at få gang i hæklenålene og lave små, søde sovedyr og fine rangler i lækkert garn og flotte farver.

Alternativer former for bomuldsgarn

Det er ikke kun det helt klassiske garn, der er fremstillet af bomuld. Fordi der er kommet så stor interesse i de gamle håndværksfag som strikning og hækling, så er der også kommet et stort marked for alternative former for garn og stof, der giver nye muligheder for at lave ting, der ellers ikke har været muligt.

En af de sjove ting er stofgarn, som du måske kender fra det populære Zpagetti garn. Det kommer i kæmpe spoler og skal hækles eller strikkes på pinde 20 eller større. Det er ikke et konventionelt ’garn’, men nærmere en lang stofstrimmel eller et tubestrikket rør, der giver kraftige og tunge projekter som kurve, tæpper eller puffer til at lægge på gulvet.

Det er ikke noget, der normalt bruges til beklædning, fordi det bliver så tungt og stift, når det strikkes eller hækles op. Vil du gerne prøve kræfter med det findes der rigtig mange gode opskrifter til både begyndere og øvede på nettet, så det er bare med at gribe den store hæklenål og give dig i kast med dit næste projekt til hjemmet.

Hvad koster bomuldsgarn?

Bomuld er en af de billigste garner på markedet. Måske er det også derfor det er så populært, for som med rigtig mange hobbyer er det svært at lade være, når først du er gået i gang. Derfor kan det være rart med små projekter ind i mellem, der ikke koster alt for meget, men stadig er sjove at lave og flotte, når de er færdige.

Helt almindeligt bomuldsgarn kan købes til så lidt som 7 kroner for 50gram, hvis du leder lidt på nettet og finder bomuldsgarn på tilbud. Billigt bomuldsgarn er et udemærket valg, hvis du for eksempel skal strikke eller hækle karklude eller små vatrondeller til badeværelset. Det er blødt, absorberende og der kan blive en klud ud af et nøgle.

Vælger du den økologiske version bliver det naturligvis også dyrere, men du får også en kvalitet, der er rarere at have på kroppen eller bruge i køkkenet. Det løber ligeså langt og vejer det samme, men der er ikke brugt kemikalier i fremstillingen, hvilket gør det mere skånsomt for både dig og miljøet.

Fælles for de bomuld er dog, at det er en naturfiber – lige meget, hvilken form det kommer i – og det gør det både åndbart, fugtabsorberende og levende.

Kort om animalske og vegetabilske fibre

Bomuld er det, vi kalder et vegetabilsk fiber. Det betyder, at det kommer fra jorden og er fremstillet udelukkende af plantefibre, som også er kendt under betegnelsen cellulosefibre. Denne form for garn tæller for eksempel:

  • Bambusgarn
  • Hørgarn
  • Hampegarn
  • Papirgarn
  • Viskose garn (tages med på denne liste, fordi det er kemisk behandlet træ, der bliver til viscose, men noget naturligt produkt kan det næppe kaldes.

Animalske garner på den anden side er dem, der fremstilles af ulden fra får, alpakkaer eller andre dyr. Denne form for garn er både isolerende og fugtabsorberende og derfor er det også denne form for fibre, der er mest brugt til strikkede beklædningsdele. Uldgarner og andre animalske garner tæller blandt andet:

  • Uld fra får
  • Alpakkauld
  • Silke
  • Mælkegarn (den animalske pendant til viskose, der udvindes af mælk og fremstilles af de proteiner, der findes i den)

Der er stor forskel på, hvilke egenskaber de forskellige fibre har og derfor er der også stor forskel på, hvad de egner sig bedst til. Det betyder dog ikke, at du ikke skal eksperimentere eller udforske alle de ideer du får, for selv om du ikke umiddelbart kan finde en opskrift på en kjole i mælkegarn eller et tæppe i silke, så betyder det ikke, at du ikke kan lave det.

Lad fantasien få frit løb og inspirer andre eller lad dig inspirere af en hel verden af strikkere og hæklere omkring dig.